De Må Være Belgiere spiller på Radar i Aarhus 23. januar

De Må Være Belgiere nåede at give to koncerter, før Corona Lockdown satte en stopper for flere.

Begge koncerter blev flot modtaget. GAFFA skrev om den første koncert:

“Guitaristerne Jesper Hede, Nils Skovbjerg og Stefan Weinreich dannede en massiv og vellydende guitarvæg der både gav energi og dynamik. En stor kollektiv indsats bakket blændende op af bassist Jacob Leth og trommeslager Mark Winther. Et imponerende comeback og en stilsikker koncert.”

GFR skrev om den anden koncert:

“Til trods for de tre guitarer er det i høj grad bassen og trommerne der definere udtrykket: Bassen ligger ofte tonalt højt og laver masser af små licks mens trommerne spilles stærkt og rykker ud over “bare” at være rytme. Det fungerer super flot.”

De Må Være Belgiere har i sommeren 2020 færdiggjort indspilninger til to EP’er, der udgives over det næste halve år. Den første udkommer ultimo november. Den er produceret af bandet og Alma Hede og mixes af Morten Bue.

De Må Være Belgiere spiller på Radar i Aarhus d. 23. januar 2021, og der planlægges en koncert i Odense i foråret 2021. Bandet spiller desuden på Stengade i København d. 12. december sammen med Tristan T.

Sætlisten vil bestå af numre fra sidste års album ‘Tiden bøjer af’, de kommende EP’er samt enkelte klassikere. Forvent energi, melodi, støj og charme!

Link: Radar