Fire stjerner i Gaffa
D. 20. september anmeldte Gaffa DMVB’s releasekoncert på Alice d. 19. september 2019 og skrev bl.a., at guitaristerne spillede en helt central rolle og skabte en massiv og vellydende guitarvæg, “der både gav energi og den dynamik, de enkelte guitarister nok ikke på egen hånd kunne have frembragt. En stor kollektiv indsats bakket blændende op af bandets bassist Jacob Leth og trommeslager Mark Winter, der stensikkert ikke er blevet dårligere med årene – sagt uden at have oplevet bandet i 80’erne.”
Om albummet TIDEN BØJER AF skriver Gaffa, at det ”har en herlig spinkel og skramlet lyd, hvor det er tydeligt, at den er indspillet med henblik på at lyde så live som muligt”, og fra koncerten fremhæver Gaffa bl.a. ”Tiden bøjer af”, ”Skygge og duft” og ”Sand igen” som numre med intensitet og nævner særligt det gamle nummer ”Ingentid” og det nye ”Amnesi” som forrygende.
Gaffa slutter af med at pointere: ”Et imponerende come-back og en (stil-)sikker koncert – spændende at se, om DMVB også har en plads i dansk rock i dette årtusinde.”
Læs hele anmeldelsen her
Foto: Clara Prats