På sit 2010 Body Talk hit HANG WITH ME synger Robyn:
Will you tell me once again
How we’re gonna be just friends?
If you’re for real and not pretend
Then I guess you can hang with me
På sin nye 2020 single I DEN TYNDE TRÅD svarer DMVB:
Springe, svinge væk, holde fast i den tynde tråd
For er det os to og hvordan, intet spil, alt er sandt
Og mens Robyn fortsætter:
And if you do me right
I’m gonna do right by you
And if you keep it tight
I’m gonna confide in you
svarer DMVB:
Ja, vi gør det for vi tør det, ingen siger at vi bør det
Tager du tid, får du besked, kærlighed er ikke vanvid
Med nummeret I DEN TYNDE TRÅD griber DMVB fat om kærligheden og siger ja, oprigtigt og ikke med sænket hoved.
I bandets postpunkede replik til Robyn bliver kærligheden et vovestykke – et akrobatisk elastikspring, hvor de elskende stiger og daler med tyngdekraften og indser, at det ikke er vanvid.
Med singlen følger bonusnummeret SIDSTE AKT, der borer ned i det ældgamle tema om jalousi og djævlen i flasken.
Forud for DMVB’s koncert på Atlas i Aarhus gav GFR nummeret I DEN TYNDE TRÅD en rosende anmeldelse og konkluderede:
“Endnu en stærk single fra De Må Være Belgiere, der her benytter sig af en helt anden form for virkemidler til at holde opmærksomheden fanget i forhold til “Elsket og Nøgen” og dens mere døsige tåger.”
Find nummeret på din lokale musiktjeneste.