Pressemeddelelse: Fredag 21. maj udgiver De Må Være Belgiere et nyt album – på vinyl og til streaming

Albummet PARADIS tager dig på en rejse fra Kronstadt til Massif Central – over Middelhavet gennem ørkensandet til Paradisets underverden

Knap to efter TIDEN BØJER AF er De Må Være Belgiere aktuelle igen. På PARADIS udforsker bandet et nyt set-up, spænder musikken ud og sætter klaver, keyboards, ekstra guitar og trompet på sin fængende støjpop. Den guitardrevne, melodiske postpunk er stadig den markante lyd – i tråd med bandets ophav.

Mange numre har stadig en upbeat nerve, der er stringent, hypnotisk og støjende. Men udtrykket er bredere og mere distinkt, og nogle numre tager springet ud i det psykedeliske med inspiration fra krautrocken. Det nye album indeholder 9 numre, der er indspillet i Studio 3 på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium af tonemester Alma Hede, der også stod for indspilningen af TIDEN BØJER AF.

Pladens numre er alle nye, og de fleste er skabt under lockdownen. Hermed nogle lyttenøgler.

SIDE A

Kronstadt introducerer de 3 guitaristers energiske og dynamiske sammenspil med hinanden og bas og trommer i et markant sonisk drive med dronisk tyngde. Det er en abrupt fortælling der udforsker frygten for det, vi ikke kan se, og samtidig henviser til den russiske flådeby ved indsejlingen til Sankt Petersborg – på øen Kotlin omgivet af is en fjerdedel af året. Nummeret er det første DMVB lavede under Corona lockdown.

Hundehavet er en melodisk, upbeat kontrastvæske til fortællingen om det hav, der efterlod Alan Kurdi på en øde strand. Det oldgræske ord for ”kynisk” er afledt af kyon, der betyder hund. Middelhavet forbandt engang kulturer, men er nu det kyniske hav – Hundehavet – og for hver båd, der forliser, får vi nok en trædesten at stå på, mens vi opbygger vores værn.

Ineffektiv er et koldt, dronisk og hypnotisk nummer. Her skæres lyd og tekst effektivt ind til benet, og ineffektiviteten blotlægges, mens al handling nulstilles: Hyænen kan ikke få stillet sin sult, gnieren tvivler, og selv ”Satan er bange, Satans bange”.

Sol og måne er groovy punket, melodisk, kontant og kortfattet og indeholder en musikalsk reference til nummeret The Fire af det fine engelske band The Sound (1979-88). Teksten trækker på den polske poet Wislawa Szymborska digt Tortur fra 1986, hvor sætningen ”Intet er forandret” indleder hvert afsnit. Sangen beskriver samme erkendelse med omkvædet “Intet nyt er nyt igen”.

Vejen ud: I 1993 tilbragte den amerikanske forfatter Charles Bukowski 64 dage på hospitalet, hvor han blev behandlet for leukæmi. Han holdt op med at ryge og drikke og skrev et af sine mest kendte digte The Laughing Heart om at tage ejerskab til livet. Året efter døde han, 73 år gammel. Sangen parafraserer Bukowskis leende hjerte båret oppe af hurtige upbeat guitarriffs, melodiske hooks og et catchy omkvæd, der kulminerer i et samspil af insisterende guitarer.

SIDE B

Opstand, Ødeland og Paradis dækker det meste af Side B og er tre tematisk sammenhængende numre, der på paradoksal vis taler sig ind i en episk verden af antihelte.

Numrene udgør en treenighed – en guddommelig komedie en miniature. De er forbundne nedslag i verden og underverden. De udforsker tilstande af søgen og stilstand til det værre. Lyrisk og musikalsk aftegner de kampe om at blive til og give sig hen, om at blive forløst og gå i opløsning – og om at blive set og bevidst at skjule sig.

Kampstederne er melodiske bølger og noiseeffekter – og konkrete gader og kældre og mentale arenaer og gemmesteder. Rejsen starter i en sandørken. Her er ethvert oprør et fatamorgana og lever kun i søvnen. Vejen fører til en stenørken hjemsøgt af ugjorte mennesker, der bløder uden krop. Og vandringen ender i en paradisisk underverden, hvor døren smækker og lyset går ud. Her sker forløsningen i en psykedelisk rus, hvor drømme og passioner til sidst finder ro – i alt og måske intet.

Musikken bevæger sig fra Opstands indædte bud på stenet rock over Ødelands trippy beat og organiske sound til Paradis’ panoramiske og euforiserende krautpuls indhyldet i melodi, effekt og støj.

Massif Central runder pladen af. Teksten er inspireret af hjerneforskeren Sebastian Seungs beskrivelse af hjernen som en majestætisk og tragikomisk skov, som ingen vej eller sti kan gennemtrænge (Connectome, 2012). Billedlig talt er hjernen et centralmassiv i den menneskelige eksistens. Bandet arbejdede længe på nummeret, og i studiet var Massif Central det sidste nummer, der blev indspillet. Det faldt først på plads, da rytme og melodistykker blev underlagt én bestemt idé: Hvordan ville Maureen Tucker havde lagt sit trommebeat på melodien? Herfra udviklede sangen sig til en tilbageholdt melodisk dans, hvor en let rørforvrænget Guild hollowbody sætter gang i et samspil med en vandrende bas og en ambient guitar, der understøttes af en enkelt klavertone som baggrundsdrone og momentvis forstyrres af en skramlet guitar, mens vokalen leverer sin fortælling i en udefinerbar tostemmighed.

Koncerter

Med udgivelsen af PARADIS planlægger bandet flere koncerter i Danmark, hvis restriktionerne tillader det. Nogle er der netop kommet nye datoer på, mens andre først annonceres senere:

  • Sønderborg 4. juni 2021: Sønderborghus – sammen med ICEAGE
  • Odense 19. juni 2021: Kulturmaskinen – sammen med TRISTAN T
  • Århus 2. september 2021: Radar – sammen med TORCH
  • København 9. oktober: Stengade – sammen med TRISTAN T

De Må Være Belgiere

Siden udgivelsen af albummet TIDEN BØJER AF i 2019 og singlerne Elsket og nøgen og I den tynde tråd er De Må Være Belgieres musikalske univers udvidet. Bandet har fået ekstra guitarist ved Stefan Weinreich, bruger nu flere instrumenter og eksperimenterer i stigende grad med både tilgange og udtryk – ofte stimuleret af bevidste bespænd.

PARADIS

Tekst og musik af De Må Være Belgiere

Produceret af Alma Hede og De Må Være Belgiere

Indspillet af Alma Hede i Studie 3, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, august 2020

Mix: Morten Bue og Alma Hede

Master: Morten Bue

PARADIS – Black Pilot Records (BPX 010 2021)